Med Max på rejse

Med Max på hans første tur til Østen

Starten på turen
Forlod hjemmet, i vinterkulde og hvidt landskab, forude ventede varmen og Max´s Thailandske familie. De havde ventet længselsfuldt i over 4 måneder – siden Max blev født.

Startede hjemmefra i 12 minusgraders dansk vinterkulde. Turen til Billund gik nemt og som forventet, en enkelt kø, ved en motorvejsafkørsel – det var det.

I Billund ventede KLM på, at give Max hans første flyvetur, i en lille City hopper, Airbus et eller andet og det klarede han til UG.
Efter check in, hvor de søde piger kunne fortælle Jesper, at han var blacklisted og ikke kunne komme med os andre – et par tlf. opringninger løste dog problemerne og vi kunne alle starte på vores tur mod varmen. Mere om det senere 

Max kigger lige KLM an. Det er den første flyver, han ”sætter” sig op i.
Vi havde et lidt hektisk ophold i Amsterdam. Vi kom 45 min for sent afsted fra Billund og havde kun 1:50 minutter til at skifte fly. Check in automaten i Amsterdam, ville ikke kendes ved os alle sammen, så vi måtte uden om paskontrollen og i skarpt trav til en service skranke, hvor vi fik førsteklasses service.
Herefter gik det hurtigt og først ombord, takket være Max – Babyer boarder først og næsten før business class.

Selve flyveturen gik faktisk helt godt, det er mange timer at flyve, direkte fra Amsterdam og til Bangkok, med en 4 måneder gammel baby.
Men Max viste sig som én der allerede ved, at han skal rejse en del.
Dels skal han naturligvis besøge sin familie i Thailand og dels skal han ud og udforske verden, det ligger allerede i hans gener.

Bangkok
Efter vi var landet i Bangkok, tog vi City Link fra lufthavnen og til endestationen og derfra videre i en taxi, for at besøge Ou´s onkel, den helt fantastiske Dusit – den gladeste Thai, ikke kun i Thailand, men i hele verden 
Turen fra lufthavnen bød på lidt udfordringer. Der havde været tekniske problemer med toget, så det var forsinket og det betød mange mennesker, lige midt i myldretiden – altså som i Japan, Tokyo i myldretiden.
Det var vildt og meget trangt, især når vi kom med rejsebagage til en hel måned. Men som så mange andre gange i Thailand, det klares med et smil.
Der var så mange mennesker med og vi stod så tæt, at jeg måtte stå på et ben fra vi startede og de næste tre stationer, fin træning efter en lang flyvetur 

Da vi havde fundet Dusit`s hus, midt i en Isan provins i Bangkok, blev vi placeret omkring et bord og fik rigtig dejlig frisk thaimad.
Men ikke før Onkel Dusit havde tjekket lille Max og især hans hænder, for at se linjerne i dem. Tror alt blev godkendt. Onkel ved hvad han har med at gøre, han har været munk i mange år.
Da onkel Dusit stak ham en 100 Bath seddel og Max straks greb den, med den ene hånd og ikke slap igen, vidste Onkel Dusit, at han ville blive økonomisk ansvarlig 

Vi efterlod en masse bagage ved Dusit og fandt lufthavnen – en fejl skulle det vise sig, der blev koldt oppe ved rismarkerne, meget koldt og ingen varmeapparat i minibussen – for at flyve til Ubon Ratchathani. Her holdt der en minibus klar til os, papirerne blev klaret og vi var hurtigt på vej til Ban Plaid, Yashoton.
Her blev vi mødt af Ou´s mor, der havde ventet længselsfuldt i flere uger, måske måneder. Sikke en modtagelse Max han fik, det var både med klap, smil og en hel masse fremmede ord, hurtigt efter hinanden.

Max blev pænt udsmykket med et sølvsmykke, med tilhørende lille klokke, omkring hver ankel. Så nu ringer det, når han spjætter med benene.

De 100 dage
Kl. 4 om morgenen startede køkkenholdet, med at gøre klar til festen, der markerede, at der var gået 100 dage siden Ou´s fars død. Det var ikke helt på dagen, men det var ok, så længe det bare var i samme måned.
Der var en hel hær i køkkenet, der i dagens anledning var blevet udvidet, så det fyldte hele den ene langside af huset og omfattede 10 – 15 damer, som skrællede mange kilo hvidløg, friske chilier og ordnede kilovis af friske grøntsager, samt masser af kød.
Alt det havde Ou´s søster været på markedet for at købe om morgenen, længe før vi andre stod op. Hun havde købt så meget, at det fyldte hele ladet på en pickup truck.

Alle vi mænd havde travlt med at hente borde, stole og kigge lidt til køkkenholdet.
Rejse en masse stilladser og smide presenninger over som tag og kigge lidt til køkkenholdet.
Stille borde og stole op og kigge lidt som kun mænd kan 

Max hilste også på sin fætter, der er kun 4 dage imellem dem.

Den første dag var der fest, hvor folk kom og spiste og snakkede med hinanden. Det var pænt besøgt, trods det kolde og blæsende vejr. Det blæste faktisk så meget, at den ene ende af stilladset blev lagt ned, så taget gav læ for vinden.

Jeg besøgte selvfølgelig Kooperativet, købmanden på hjørnet, for en Beer Leo.
Mens jeg sad og prøvede at nyde min Leo og svare på spørgsmål – jeg ikke forstod og ikke anede hvad jeg skulle svare på, blev jeg, som det naturligste spurgt om ikke jeg lige ville læse avisen. Det var naturligvis en avis skrevet på Thai, med mange kruseduller, jeg ikke har det fjerneste begreb om hvad betyder.

På den anden side, der er udvikling i Plaid.
Efter Ou´s mor besøgte hendes familie i Danmark. Det var længe inden der endnu var tænkt på Max, så hun en vaskemaskine. Sådan en apparatmaskine har hun nu også fået.

På anden dagen, startede køkkenholdet igen kl. 4 med at forberede en overflod af mad. De lavede mad i vildskab og i en overflod der er sjælden set.
Der blev lavet mange forskellige retter af fisk, kylling, svin og oksekød, der blev tryllet over masser af åbne ildsteder. Der blev lavet Larb mu, som tam og en masse andet godt Thai mad.
Forbruget af råvarer var enormt, bare chili og hvidløg fyldte en bærepose hver, derudover var der grøntsager der blev renset, snittet og tilberedt på mange lækre måder.

Omkring kl. 7 var der allerede kommet en del mennesker, de ventede på at munkene skulle komme. Ou´s onkel, den gamle munk kunne desværre ikke komme, han var blevet syg.
Men der kom 11 munke, som blev placeret på et ophøjet arrangement af de karakteristiske lave thai borde, der i dagens anledning var pænt pyntede, med noget flot vævet stof og lur mig, om ikke det er noget Ou´s mor selv har vævet på hendes store væv, der står under et halvtag på grunden.
Da ceremonien var forbi, blev stoffet klippet i mindre stykker og jeg fik 2 stykker.

Der var lagt måtter ud, som munkene kunne sidde på under ceremonien. Der var ligeledes lavet noget der mindede om et lille alter i det ene hjørne, tættest på den munk der forestod hele ceremonien.
Nu var der efterhånden fyldt godt op med mennesker, alle damerne sad på måtter på jorden, foran munkene der startede med at sige det de nu skal sige. Det er næsten som om de messer, i samspil med en mand, jeg tror er en slags kordegn.
Under et ophold i messeriet, gav Ou´s familie, Jesper og jeg hver af munkene en håndfuld ris, ned i den store krukke de har med sig.
Derefter startede de igen, det hele tager omkring en times tid. Da munkene er færdige, bliver der serveret mad for dem, på store fade, her er alt hvad hjertet kan begære.
Det er Jesper der giver alle fadene til den ældste munk, han tager så det han vil have og fadet bliver givet videre til den næste munk, der er nok 20 fade, med alverdens ting på. Der er kød, grøntsager, suppe, masser af frugt og fade med brikker med mælk og juice i, der er også fade med forskellige Marsbar lignende ting,

Jeg hjælper med at tage fadene fra i den modsatte ende og stiller dem fra på de store borde. Når alle munkene har fået det de vil have og begynder at spise, er det tid til alle os andre og det store ædegilde starter.

Efter alle gæsterne er gået, er det tid for at pakke det hele sammen. Teltene skal skilles ad, alle stolene og bordene skal pakkes sammen, stables og køres derhen hvor de kom fra. Det samme skal højttalerne og måtterne munkene sad på. Det er mande arbejde.
Damerne derimod, starter på verdens største opvask. De står omkring nogle borde, der er sat sammen, nogle sidder faktisk også på bordene på nogle små taburetter og vasker kopper, tallerkner, skåle og fade i hundrede vis, andre tørrer af. Til sidst bliver alt nøje talt op og skrevet i den store bog, alt skal stemme og der bliver snakket, kommenteret og grinet meget. Men til sidst går det store regnestykke op.

Lige nu sidder jeg ved et bål, bag ved et bord, der står på højkant, for at give læ for den kolde vind og deler et par øl, og et måltid med familien.

Udfordringen lige nu er, skal vi fremskynde turen til Laos?
Temperaturerne her i Ban Plaid, nærmer sig dem vi forlod i Danmark og efterretningerne fra Laos er ikke optimistiske.
Hvad står der i papirerne fra Budget, det er dem vi har lejet minibussen af.
Ja, vi har lejet en minibus. Alle os 4 fra DK, skal sammen med Ou´s mor, Ou´s bror, hans kæreste og Ou´s søster en tur til Laos, for at se et ressort, som søsteren har lejet i fem år.
Meningen var også, at den hellige mand, den gamle munk – Ou´s onkel skulle have været med. Men den gamle munk, er desværre blevet syg og må blive i templet.
Det er jeg personligt meget ked af, for han er en af de personer, som jeg har mødt, der har bragt mig størst fred og ro i mig selv, bare ved at sidde i nærheden af ham.

Der er opstået et problem, vi har ikke visum til bilen. Så vi kan ikke tage den ud af Thailand, vejret i Laos er heller ikke på vores side. Så en hurtig beslutning bliver taget, vi skal sydpå nu. Sydpå hvor jeg kan få varmen tilbage i fødderne, de har ikke fået varmen om natten i de sidste 3 nætter.
De har stadig været kolde, når jeg er stået op om morgenen, selv om jeg har sovet med dem i hætten på min hættetrøje. De lokale Thaier har næsten åben ild inde i husene og Ou´s søster sover med en masse tøj på og oven på det hele, har hun en dynejakke på i seng.
Jeg savner mine sko og strømper, men dem efterlod jeg i Bangkok. Vi er jo i Tailand, så hvad skulle jeg dog bruge dem til..
Dem der boede ovenpå, på første salen i huset, de er trukket ned til os andre. Så vi sover faktisk alle sammen nedenunder, i det samme rum.

Sprang morgen badet over, jeg havde kun tøj der lugtede af røg. Røg fordi jeg havde søgt tæt på de bål der var lavet, så tæt som muligt, simpelthen for at få varmen. Men også fordi der blev lavet mad og hygget ved bålet. Og så også lige fordi der ikke er varmt vand i huset og et koldt bad var ikke nødvendigt, jeg havde fået kulden 

Road trip
Vi kører syd på, mod varmen og efter ca. 10 timer er vi nede i Chanthaburi, hvor vi mødes med Ou´s mors søster og hendes mand Lek og søn. Vi spiser selvfølgelig masser af mad på en restaurant, hvorefter vi finder et sted at sove, lige ned til en flod.
Det er stadig koldt og der blæser en isnende vind, næsten.
Så vi tager minibussen og vender hjulene mod Koh Chang. Her finder vi det dejligste resort, på syd øen, langt fra masseturismen og med de flinkeste ejere. Det er noget nær paradis på jorden, med fantastiske omgivelser, god mad og godt selskab.
Her er Max ude og svømme i havet for første gang, det var lidt koldt.

Efter Koh Chang, kørte vi tilbage til Chanthaburi og spiste på en fiskerestaurant, helt ned til vandet. Der overnattede vi også, på et hotel, mellem havet og restauranten.

Efter Chanthabury, kørte vi til Bangkok, sagde farvel til Ou´s bror og hans kæreste, afleverede bilen og indlogerede os på B. U. Place.
Vi spiste naturligvis ved det lille sted på den anden side af gaden. Restauranten med de blå og røde plastikstole, sammen med en masse familie. Onkel Nasid stod for drikkevarerne, en flaske Thai whisky 

Da vi havde været i Bangkok i nogle dage, fløj vi til Krabi, lejede en bil og kørte til Nang thon og overnattede på et sted der hedder Palm Hill Resort. Dejligt stille sted, lige op ad de flotteste limstensklipper. Her var det meningen Ou, hendes mor og Max skulle være, mens Jesper og jeg tog en liveaboard til Similan.
Men der var lige stille nok. Så de kørte alle med os til Kao Lak og fandt et dejligt sted at opholde sig, mens vi var på tur.
Her kørte vi en sen eftermiddag op på en viewpoint og så solen gå ned. Det var en cowboy bar, med heste der vadede rundt inde i baren 
Om aftenen spiste vi på en restaurant, hvor Ou´s tænder løb i vand og vi måtte smide katten ned fra fadet med de friske rejer.
Næste morgen, stod vi op til morgenmad. Lidt kaotisk, Thai style, men med pølse, spejlæg, toast og ikke mindst, den dejligste Kao Tom. Så er dagen startet.

Vi smuttede ind i vores dejlige helt nye Honda City og begyndte turen mod Kao Lak. Få kilometer fra morgenmaden, var der en restaurant på vejen vi lige måtte runde. Efter endnu et måltid, gik det igen mod Kao Lak.
Turen gik helt fint, kun afbrudt af Ou´s mor. Hun blev køresyg, af den utrolig smukke tur over bjergene, de smukke sving, udsigten og så endnu et restaurantbesøg 

Max og den feminine del af familien, blev indlogeret i en bungalow, lidt nord for Kao Lak.
Jesper og jeg, vi kørte ned i dykkershoppen og aftalte, hvornår vi skulle troppe op. Vi var klar til en 4 dages tur til Similan, Koh Tachai, Koh Bon og Richilieu.
Jesper kørte tilbage til den lille familie. Jeg havde brug for at gå en tur i Kao Lak, mærke stemningen, jeg kendte så godt og sige dav til et par gamle venner.

Vi havde en rigtig god tur til Similan. Lidt som det plejer, med mange flinke mennesker, med de samme interesser.
Denne tur var lidt anderledes, der var nogle erfarne dykkere med, som vi straks faldt i snak med og så var der kommet masser af fisk igen – tonsvis af fisk 
Efter en fantastisk tur og en aften på den bedste Thai restaurant med Eri, Ou´s veninde, skiltes vores veje.