Maldiverne 2011

Ou, Jesper og jeg snuppede en lille ferie, på et par uger til Maldiverne.
Vi skulle på en helt fantastisk dykker ferie, hvor vi skulle bo på en båd og dykke fra den i 10 dage, i noget der minder om verdensklasse dyk, hvis man er interesseret i hajer og andre store ting og det er vi

Vi dykkede med dem her:
http://worldwidediveandsail.com/ourboats/sy-maldives-siren.html

Vi havde en super fantastisk tur, med vejret, søen, besætningen og dykningen med os.

Efter en ok flyvetur, Billund, Frankfurt og sidst men ikke mindst Male på Maldiverne, blev vi indlogeret på hotel på øen med lufthavnen.
Eller rettere øerne med lufthavnen, for der er ikke en ø på Maldiverne, der er stor nok til at håndtere en international lufthavn.
Derfor har de fyldt vandet mellem to øer op og lavet en landingsbane der.

Efter en lille pause, tog vi over til Male, hovedstaden på Maldiverne.
Her besøgte vi en veninde til Ou, en lokal som Ou havde gået på Tamasat universitetet med i Bangkok.
Det var vældig interessant, at besøge en familie i deres eget hjem.
De er utrolig gæstfrie, vi så billeder af familien, med deres børn og blev inviteret til at spise med dem.

Dvs. vi spiste først og familien spiste efter os. Jesper krydrede maden med en lokal chilli, det var chillien fra helvede, iblandet lava. Efter at dømme på hans ansigt, der skiftede farve og blev en anelse mere svedig, end det var i forvejen

Vi blev guidet rundt i Male, af en bror til veninden. Det er altid dejligt, at blive ført rundt nye steder, af nogle der er lokalkendt.
Vi så moskeen og andre fine bygninger, bl.a. Præsidentpaladset, havnen og ikke mindst ned i vandet, hvor akvariefiskene svømmede rundt.
Se nu var eventyret allerede kommet godt i gang.

Efter en god nats søvn, morgenmad der blev indtaget med udsigt ud over havet, gennem palmekroner og en hurtig udtjekning på hotellet, blev vi kørt i lufthavnen igen.
Vi fløj i et mindre fly, fra Male til Kadhdhoo, som ligger på en ø en times tid mod syd.
Herfra skulle eventyret i det Indiske ocean starte.

Den båd vi boede på og dykkede fra.
 
Video fra turen kan findes via nedenstående link: