Østen 2008

Saa blev jeg udskrevet i loerdags  
Der sidder stadig lidt skidt i benet og det er stadig haevet lidt, men jeg slap fri – det var det vigtigste.
Jeg skal sidde med benet opad det meste af tiden, det goer jeg saa.
Har lejet et helt hus, 2 sovevaerelser, 3 baderum, stor stue, 3 aircon og privar jacusi

I gaar skulle jeg hen til emigration og have nyt visa. Der oplevede jeg pampervaelde af vaerste skuffe. Foerst stod jeg i koe i 20 min., selvfoelgelig i den forkerte koe.
Derefter kom jeg hen til en tilsyneladende flink officer, med fine guldstriber paa skulderen.
Han var nu slet ikke saa flink, lurede lidt paa mit papir fra laegen og sagde der manglede oplysninger om hvor mange dage jeg skulle have forlaenget med
Det fortalte jeg ham saa, men det var ikke godt nok til ham.
Ud i taxabilen og til hospitalet og finde min hjertedoktor, han skrev rask vaek til d. 31-05-08. Omkring og tilbage til emigration, nu havde jeg ikke skrevet adressen paa hvor vi boede paa sedlen.
Jeg forklarede ham, at det vidste jeg da ikke en skid om, hvorefter han laenede sig tilbage med korslagte arme.
Da var det squ lige foer mit tynde blod begyndte, at koge
Nu maatte jeg have hjaelp af Miss. U.
Hun kan slet ikke have dette bureaukrati, men styrede hendes temperament rigtig fint.
Selv da han sagde vi hellere maatte komme igen naeste dag, saa havde jeg godt nok overstay og maatte betale boede for det.
Da var det lige foer filmen knaekkede, idioten grinede bare fjoget og sae sig omkring. Saadan som for, at vise, at det var ham der havde magten og kunne bestemme fuldstaendig over mig og mit skide vasa.
Naa klovnen stemplede, jeg betalte og blev sendt videre til en med flere striber paa.
Han var vaeldig flink og stemplede en hel masse og lavede en masse kruseduller, saadan som saadan nogle nu engang goer – det er jo det de er blevet sat i verden for.
Da denne hurdle nu var overstaaet, koerte vi til en rigtig god og dyr restaurent, helt ned til Phuket bay og spiste os godt maette. I oevrigt sammen med den rare taxachauffoer, der koerte for os i 5 timer for 160 kr.

Jesper kommer og besoeger sin gamle far pa fredag, lander her i Phuket airport kl. ca. 9:30. Han skal sikkert ogsaa besoege kaeresten Miss. U lidt

Tror det var det for idag, nu skal benet lidt opad igen  tales ved senere
Kim

Min HONDA
Hej alle!

Hernede ser det noget broget ud.
Fik scannet mit ben i morges, der sidder stadig 2 propper i benet, de er dog stabile. Endda saa meget, at jeg blev lovet fuld frihed fra i dag og 10 dage frem.
Friheden er dog lige blevet inddraget, det bliver ikke engang til en lille bitte ledsaget udgang

Jeg har faaet et problem med udslet over det meste af kroppen, saa nu sidder jeg og venter paa en hudspecialist
Det forsinker lige det hele en hel dag. Kunne ellers allerede baade lugte og se vandet

Det eneste der er sket, ud over ikke en skid er, at Miss. U har faaet en boede. Ulovlig parkeret bike, lig med 300 THB i boede.

Jesper kommer naesten helt sikkert og besoeger mig om 3 dage Nu kommer rullestolen og henter mig ned til hudlaegen. Ses

Hudlaegen var ikke soed, hun jog en sptoejte i roeven paa mig. Det syntes jeg ikke var paent gjort.

Er ved at faa problemer med mit visum, det udloeber snart. Men har sat det internationale kontor her paa hospitalet til at finde en loesning.
De har lige ringet, de vil have et billede af mig. Oeh som om, jeg lige suser rundt med et billede af mig selv i pungen. Idioter.

Men de har kontaktet ambassaden, saa der er vel skred i sagen.
Har foreslaaet, jeg selv smutter ud og faar lavet et billede, men den hoppede de squ ikke paa.
De har ikke meget tiltro til mig, det forstaar jeg nu ikke. Havde da kun planer om et par gin tonic og en haandfuld chang

Min ynglingsbeskaeftigelse, lige for tiden. Det er sjow
07-05-08
Saa er jeg tilbage paa hospitalet. Jeg blev indlagt igen i gaar, det er lidt noget snot
Der har vaeret snak frem og tilbage, mellem hospitalet og forsikringsselskabets laege.
Stemningen har overvejende vaeret for, at sende mig hjem til videre behandling i DK.
Den er dog vendt nu, det ser meget bedre ud, efter jeg har vaeret total groundet siden i mandags.
Jeg har faaet en ny laege. Dr. Hentehaar tog imod mig i mandags, saa tog han til Bangkok og overlod mig til en ny laege.
Tror dog ikke det er et daarligt bytte, den nye er chef for hjertecentret her pa hospitalet.

Ellers havde vi nogle totalt rolige dage paa Phi Phi. Foerste dag var i havnebyen, skodsted.
Dagen efter tog vi en longtail og soegte efter en stille og rolig bugt, hvor vi kunne bo. Det fandt vi saa sandelig ogsaa. Fred og ro, med et rigtigt koralrev lige uden for doeren, med en masse farvestraalende fisk, at kigge paa 

Sad paa en strandrestaurant og fik morgenmad, sad der ogsaa til middag, naa ja og saa til aftensmad. Vi lukkede den faktisk, forlod den foerst, da vi havde draenet dem totalt for oel.
Har aldrig foer toemt en bar for oel til morgenmad

Den sidste dag, da vi kom for at spise morgenmad, havde de simpelthen lukket. Sikkert paa grund af velstand

Det var det for denne gang, skal hen og have benet opad.
Senere kommer der ogsaa lidt billeder, men nu er der doemt ro et par timer

Koebte friske krabber af nogle havsigoejnere, paa Phi Phi og fik dem tilberedt, til Jensens fuldFEDE tilfredshed :o)
28-04-08

Jeg var en tur paa stranden i gaar. U var ude og dykke, jeg sad bare paa en baenk og noed at vaere ude i det fri  😀

Prisen betalte jeg senere, for det foerste fik jeg helvedes ondt i benet  😕  Men det var ikke det vaerste, jeg havde glemt, at fortaelle de soede piger paa min afdeling jeg var gaaet – deres udlaegning, selvfoelgelig havde jeg fortalt det. De troede bare jeg var gaaet en tur ned paa parkeringspladsen.

Jeg blev beskyldt for, at jeg havde drukket Singha oel, det havde jeg absolut ikke – det var naturligvis Tiger jeg havde indtaget
Naa men jeg maatte skrue charmen paa, for at faa ro. Det er med at holde sig gode venner, med dem der styrer den naal jeg skal have placeret i kroppen

De var lidt paa den, det var jeg ogsaa. Saa det endte med, vi blev enige om, at der ikke var nogen grund til at blande doktoren ind i vores lille hemmelighed  Og saadan blev det.

I dag har vi vaeret i en orkidepark og saa paa en havn og spise rigtig god mad.

Jeg slap ikke helt saa nemt herfra, som i gaar. Jeg maatte underskrive et dokument, hvor der stod det var paa eget ansvar jeg forlod hospitalet.
Der blev ogsaa ringet til Doktor Hentehaar, han gav straks groent lys for vores lille ekspedition.

Paa det omtalte dokument skulle jeg ogsaa skrive hvornaar jeg kom hjem igen. Her skrev jeg kl. 19:00 og saa et lille forsigtigt spoergsmaalstegn efter.
Tror i ikke de opdagede det, saa var det tid til  til at finde charmen frem igen. Naa det lykkedes og alt faldt ud til min fordel

Tiden er en underlig stoerelse her ude i oesten Den er svaer at definere og der er ikke nogen der gaar vildt op i den.
En time fra eller til, det betyder ikke saa meget. Altsaa hvis man ikke lige er sygeplejerske, og staar for udlevering af min medicin.
Det resulterede i en telefonopringning, hvor jeg blev spurt om, hvor jeg var henne og hvornaar jeg kom tilbage.
Skyndte mig at svare jeg var i en taxa og tilbage indenfor 15 min. og nok skulle vaere rigtig flink resten af dagen. Det gjorde squ pigen gad og jeg fik fred

Saa her sidder jeg med en orkide, der var beregnet som aflad, til en knotten sygeplejerske.
Tror hende der vaekker mig i morgen kl 6, ved at hun stikker en naal i armen paa mig skal have den.

Orkideer
27-04-08
Det er efterhaanden ved, at vaere et stykke tid siden jeg har skrevet her. Der har lissom ikke rigtig vaeret noget at skrive om.
Jo da, hvis i vil hoere om min medicinering, hvor mange gange jeg pisser og skider om dagen. Samt andre ting jeg ikke troede var vigtige, men det er de.
Naar de smaa piger kommer og spoerger, hvor menge gange jeg har vaeret paa toilet, siger jeg, det ved jeg ikke og vender spoergsmaalet om.
De ved saa altid hvormange gange de har gjort, baade det ene og det andet.
Saadan boelger snakken lidt frem og tilbage her, der bliver sandelig beroert store og vigtige emner paa saadan en hospitalsafdeling

Naa, nu til det mere kedelige kapitel af fortaellingen.
Dr. Hentehaar har haft sendt mig til scanning af benet
i morges.
Det skulle han ikke have gjort, for han var ikke helt tilfreds med det han saa.
I stedet for at loedslade mig i morgen, vil han laenke mig til hospitalet endnu 2 – 3 dage, ikke lige det jeg gad at hoere.
Der sidder stadig rester af den skide prop i benet, og saa laenge der goer det slipper han mig ikke.
Det er sikkert godt nok. Men en lidt skidt melding, her hvor ferien er i fuld gang og solen virkelig er kommet op i gear
Han vil pille mit drop ud af haanden, og saa skal jeg bare have min medicin ind gennem en kanyle.
Dette tiltag giver mig lidt mere handlefrihad.

Efter denne lille snak, havde jeg naturligvis nogle spoergsmaal til pillen.
Spurgte han om, naar der ikke mere sad rester af proppen, om han saa loeslod mig. Det svarede han bekraeftende paa

Spurgte om jeg maatte flyve, det sagde han helt klart nej til. Det er for tidligt.
Spurgte ham om hvornaar og hvordan vi fandt ud af en loesning paa problemet.
Foreslog ham, at jeg kunne faa taget de proever han nu engang forlanger, paa deres hospital i Bangkok inden jeg skal hjem.
Det syntes han er var rigtig god ide.

Foreslog ogsaa, at jeg kunne tage ind paa nogle af deres hospitaler, hvor jeg dropper forbi, for at faa taget proever og for at faa justeret min medicin.
Igen god ide.

Spurgte saa til sidst, meget forsigtigt, om hvordan jeg skal forholde mig mht. dykningen.
Han syntes det var en rigtig dum ide, at dykke her i weekenden
Men om en eges tid kunne han ikke se nogen problem i det

Saa, alt i alt er det vel helt ok. Rart at vaere i gode haender, hvor jeg foeler mig helt tryg, bare et rigtig skidt tidspunkt

De har ogsaa bamseplastre i Thailand. Fint ikke og saa goer det naesten ikke ondt
Sidste nyt 21-04-08
Saa er jeg kommet tilbage fra 4 dage paa en liveaboard baad, der ikke helt er gaaet som jeg havde forventet, haabet eller planlagt.
Miss. U og jeg tog godt nok afsted som planlagt. Den 16 April med minibus til Taplamu pier, der ventede den fine dykkerbaad Manta Queen II paa os og den skulle forhaabentlig opfylde nogle af mine store forventninger, de naeste 4 dage.

Det gjorde den ogsaa, til at starte med. Foerste dag gik med 4 dyk, som saadan noget nu engang goer.

Normalt drejer det sig absolut kun om 4 ting. Nemlig sove, tidligt op og dykke, spise lidt foer man hopper i til morgendykket og saa stor morgenmad naar man kommer ud af vandet.
En tre timers pause, dykke, op og spise, saadan forloeber hele dagen.
Efter et natdyk, som er en af mine favoritter, vel oppe af vandet igen er det tid til aftensmad og et par oel

Som sagt, den foerste dag gik helt som planlagt, med tre dagdyk og et helt igennem fantastisk natdyk, kun U og jeg
Lige indtil om aftenen, der begyndte mit lille ben at haeve op, lidt som gaerdej og blive haardt som… en knortekaep 

Det naeste dag og foroevrigt resten af dagene, gik absolut ikke som planlagt. Mit foer saa lille ben, blev ved med at haeve, i et tempo jeg ikke broed mig om. Jeg sprang – sikkert klogeligt – en del efterfoelgende dyk over.
Der var dog et par divesites jeg ikke ville undvaere, nu jeg var rejst saa langt ud i verden for at dykke paa netop disse.
Saa det blev til to fantastiske dyk paa Richelieu Rock, en lille knot der kun er fremme ved lavvande, ude i midten af ingenting.
I oevrigt et sted Coustou fandt og navngav.

Og et, paa et vrag der hedder noget jeg ikke kan huske, kommer senere. Verdensklasse dyk, der var virkelig masser at se paa.
Kunne have brugt en hel uge der, men det kneb squ med luften.

Naa, nu bliver jeg noedt til at udloese spaendingen. Jeg sidder med en naal i armen, paa Bangkok Hospital paa Phuket. Med en ond blodprop i det ene ben
Det er noget rigtig lort, rejser helt ud til oesten og saa faar jeg kraft helvede min anden blodprop herude.
Sidste gang jeg var i Thailand og Malaysia var der ingen problemer. Det er aabenbart kun hver anden gang jeg er her, det sker.
Saa tror, jeg hver anden gang tager til Mexico, Filipinerne, Brasilien, eller et helt 4 sted hen
Saa kan der for pokker da ikke ske noget – vel

Naa, men dette her hospital er lige saa godt som noget i Danmark og det kan du lige gange med 10

Naar du har snakket med doktormanden og han har bestemt en undersoegelse, bliver du hentet max 10 min efter.
Der hvor du skal undersoeges, kommer du til med det samme du ankommer, ingen ventetid her.
Efter et EKG, kom laegen farende, jeg havde et alvorligt problen med mit hjerte, havde de fundet ud af.
Ikke lige den melding jeg gad, at hoere, her i starten af 6 ugers ferie.
Straks efter stod der 3 hjertelaeger ved mit sygeleje..
Overhjertedoktoern sagde lidt, undersoegte mig og sagde saa Mai dee, det betyder ikke godt.
Godt han ikke sagde Mak Mak efter Mai dee, saa havde det virkelig vaeret vaerre end lort.
Naa han besluttede jeg skulle have scannet mit hjerte, og det nu.

Som skrevet ovenover, stod der straks en rullestolschauffoer med koeretoej, klar til at fragte mig til hjertescannerdoktoren. Straks ved ankomsten blev jeg anbragt paa en briks.
Overhjertedoktoern kom personligt og scannede mit hjerte, det var han rigtig god til. Han fandt ud af, at jeg havde et hjerte som en praemietyr til et ungskue. Ungt, friskt og verilt som resten af kroppen

Saa nu sidder jeg med en naal i armen og har det efter omstaendighederne helt fint.
Faar noget krudt direkte ind i aeren, gennem naalen. Den flinke doktor siger han vil loeslade mig sidst paa ugen, det tror og haaber jeg saa paa.

Kan i nu have det godt til vi skrives ved, det har jeg godtnok planlagt at have.

Mit kontor i Phuket, naalen i armen har jeg altid med mig o)
Nu er det snart
Ja, ja rolig nu. Jeg flyver jo først d. 12 April, men der skal nok komme lidt når der er noget at skrive om
Starter turen med et par dage på Long Island. Der vil jeg besøger Christian og Pia, inden turen går videre til Bangkok og så rask videre med et flyvejern til Phuket. Her bliver vi hentet og kørt til Kao Lak.

Landet i varmen 14 April 08

Saa er vi ankommet til Kao Lak. Vi kom i gaar, efter en saerdeles lang rejse.
Vi landede i Bangkok efter ca. 10 timers flyvetur, her havde vi saa lige omkring 5 timer, til naeste flyvejern kunne bringe os til Kao Lak

Efter at have fundet vores logi, som Miss. Ou havde soerget for til os, gik vi paa ekspedition
I korte traek gik det ud paa at besoege vores naboer, Tarzan bar og andre artige steder

I dag hae vi sovet laenge og har faaet lidt at spise paa stranden, her er paent varmt. Miss. Ou skal vi moede om en times tid, hun har vaeret nogle dage paa Similan Island.
Der skal  Ou og jeg ud i 4 dage, om to dage. Det bliver vildt

Billeder og mere tekst kommer senere, lige pludselig.
Ses Papa Kim

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *